Psykologisk behandling – Privatpersoner

Kom hurtigt til psykologisk behandling og andre psykologiske ydelser

Hos os er du som privatperson sikret den rette psykologisk behandling. Vi er mange autoriserede psykologer med forskellige specialer. Du kan hurtigt få en tid til samtale*.

Mange oplever at komme i en livssituation, hvor de vælger at kontakte en psykolog for at få hjælp til at komme videre. 

På Psykologcentret Trekanten hjælper vi personer med mange forskellige slags problemstillinger og udfordringer.

Det kan være psykologisk krisehjælp efter voldsomme hændelser, professionel psykologhjælp ved sorg, eksistentielle kriser, lavt selvværd – eller ved tilstande som stress, angst og depression. Det kan også være ved problemer derhjemme, i parforholdet eller i forbindelse med arbejdsrelaterede problemstillinger.

Samtaler med en psykolog kan bidrage til, at du får bedre trivsel og livskvalitet. Gennem bl.a. en øget bevidsthed om dine tanker, følelser og handlemønstre. Du vil også få bedre redskaber til at reagere på en mere hensigtsmæssig måde i en given situation.

Vores mange psykologer har en bred vifte af psykologfaglige kompetencer. Vi kan derfor hjælpe langt de fleste. Vi arbejder med evidensbaserede metoder og med etikken i højsædet.

På Psykologcentret Trekanten har vi gennem 30 år arbejdet med at hjælpe personer igennem vanskelige situationer. Vi har alle en anerkendt uddannelsesmæssig baggrund kombineret med solid praktisk erfaring. Vi er samlet set bredt repræsenteret inden for de fleste psykologfaglige specialeområder. Det sikrer, at vi næsten altid kan tilpasse kompetent bistand til den enkeltes behov.

Psykologcentret Trekanten adskiller sig fra andre psykologhuse. Vi har et højt antal af tilknyttede psykologer i kombination med at alle sidder under samme tag. Dette resulterer i et fagligt fællesskab, som giver grobund for et stærkt fagligt samarbejde og udvikling samt gensidig supervision. I praksis kan man derfor sige, at den enkelte psykolog i et samtaleforløb kan trække på viden og erfaring fra et helt hus af psykologer.

Kontakt os gerne for yderligere oplysninger.

*Ventetid kan dog forekomme, hvis du har en henvisning via den offentlige sygesikring fra din egen læge og derfor skal benytte en psykolog med ydernummer.